CO2-regnskab: Alt du skal vide i 2024

Climaider Personale

Videnskatalog

Indhold

CO2-regnskab er en måde hvorpå virksomheder kan kvantificere og rapportere deres CO2-udledning.

CO2-regnskab - også kaldet for klimaregnskab eller carbon accounting på engelsk, er en altafgørende faktor for fremtidens succesfulde virksomheder, der ønsker at kvantificere og reducere deres klimapåvirkning. Man hvad er et CO2-regnskab egentlig, og hvordan kan det hjælpe din virksomhed med at blive mere bæredygtig?

Hvad er et CO2-regnskab?

CO2-regnskab er en måde at måle og rapportere din virksomheds udledning af drivhusgasser, herunder CO2. Ved at indsamle data om energiforbrug, produktion, transport og andre aktiviteter kan din virksomhed beregne jeres samlede CO2-udledning og identificere områder, hvor I kan reducere jeres klimaaftryk.

“45% af forbrugere er parate til at stoppe med at købe hos deres favorit brands, hvis de nægter at beregne deres CO2-emissioner.”

- Undersøgelse foretaget af Carbon Trust

Denne trend er mere end fordoblet fra sidste år, hvoraf kun 22% af respondenterne var enige i udsagnet.

CO2-regnskab er ikke kun godt for miljøet - det kan også have økonomiske fordele for din virksomhed. Ved at identificere ineffektiviteter og reducere udledninger kan virksomheder spare penge på energiregninger og andre omkostninger.

Hvis din virksomhed ønsker at implementere CO2-regnskab, er der flere værktøjer og tjenester, der kan hjælpe dig med at komme i gang. Du kan også overveje at få professionel vejledning til at oprette og administrere dit CO2-regnskab.

Uanset hvad, er CO2-regnskab en vigtig del af enhver bæredygtig forretningsstrategi i 2024 og fremover. Hvis din virksomhed ikke allerede har implementeret CO2-regnskab, er det på tide at komme i gang. Hvert år indføres der mere omfattende regulativer, der kræver, at flere virksomheder fører CO2-regnskab- og rapportering.

Hvordan laver man et CO2-regnskab?

Når du implementerer et CO2-regnskab, er der flere skridt, du kan tage for at gøre det mest effektivt. For det første skal du identificere dine CO2-kilder og indsamle data om din virksomheds aktiviteter og energiforbrug. Dette kan omfatte alt fra transport og produktion til brug af elektricitet og papirforbrug.

Vores tilgang til CO2-beregningen er oftest den, at vi starter med at kortlægge det grove overblik over virksomhedens CO2-udledninger. Dette opnås nemmest ved at kortlægge virksomhedens forbrugsbaserede emissioner.

Climaiders CO2-regnskabssoftware har automatiseret store dele af denne proces, ved at integrere med dit regnskabssoftware.

De forbrugsbaserede emissioner sparer meget besvær og sikrer, at der ikke er mangler i CO2-regnskabet grundet administrativt besvær ved at indsamle data. På kun få minutter kan vi dække hele dit CO2-aftryk. Beregningen baseret på forbrugsbaserede emissioner er mindre præcis, men giver et godt udgangspunkt og overblik i det videre arbejde med virksomheds CO2-regnskab.

Forbind jeres regnskabssystem med Climaider og få hurtigt et forbrugsbaseret CO2-regnskab.

Det næste skridt tilføjer mere præcision til CO2-beregningen og giver samtidig mere brugbar data, som din virksomhed kan handle på baggrund af. Her er målet at beregne de aktivitetsbaserede emissioner af virksomhedens mest CO2-intensitive udledningsposter.

Oversigt over forbrugsbaseret, aktivitetsbaseret, og leverandørspecifik data.

Sidst har vi det øverste lag af kompleksitet i CO2-regnskabet: Leverandørspecifikke emissioner. Her opgraderes dataen endnu en gang, hvoraf der tilføres de eksakte emissioner fra dine specifikke leverandører. Denne del kræver typisk at leverandøren har udarbejdet en Livscyklusanalyse (LCA).

Når vi foretager CO2-beregninger for virksomheder tager vi altid udgangspunkt i Greenhouse Gas Protocol (GHG Protocol) og Scope 1, 2 og 3. Det er den mest gængse metode og internationalt anerkendt bedste praksis. Vi vil kraftigt anbefale at du gør det samme. Her kan du se et overblik over GHG Protokollen og hvilke udledningskategorier der er forbundet med hhv. Scope 1, 2 og 3:

GHG Protocol
GHG Protocol: CO2-Regnskab Kategorier

Sådan udnytter du bedst dit CO2-regnskab

Niveauet af præcision- og kompleksitet af CO2-regnskabet er op til virksomheden selv at vurdere nødvendigheden af. Generelt anbefaler vi, at man som minimum inddrager både forbrugs- og aktivitetsbaserede emissioner. Ønsker du at tilføje det sidste lag af præcision, så opnår du fuldkommen indsigt i CO2-udledningerne fra din værdikæde, men processen kan også forbundet med stort besvær og høje omkostninger. For de fleste mindre virksomheder vil det være tilstrækkeligt, at dit CO2-regnskab baseres på forbrugs- og aktivitetsbaseret data.

Et CO2-regnskab er ikke meget værd, hvis du ikke forstår tallenes betydning.

Derfor kan det være en god idé at sammenligne din virksomhed med branchegennemsnitter, for at bedre forstå din situation. Et CO2-regnskab hjælper dig også med at identificere områder, hvor du kan reducere dine udledninger og forbedre din virksomheds bæredygtighed.

Det er dog kun en start på det endelige mål: At reducere virksomhedens CO2-udledninger. CO2-regnskabet har givet dig indsigt og data, som du kan handle på. Men det er ultimativt op til virksomheden at sætte målsætninger for at reducere dens samlede klimaaftryk. Gør du brug af en ekstern rådgiver som Climaider, kan du få hjælp til verificering af CO2-regnskabet og hjælp til en reduktionsstrategi, så du ikke står på bar bund.

Endelig er det vigtigt at rapportere dine CO2-udledninger og fremskridt til interessenter, herunder kunder, investorer og myndigheder. Dette vil hjælpe med at vise din virksomheds engagement i at reducere dens klimaaftryk og drive en mere bæredygtig forretning.

Er der krav til at føre CO2-regnskab?

Kravene til at føre CO2-regnskab varierer afhængigt af landet og lovgivningen. Men én ting er sikkert: hvis din virksomhed endnu ikke er omfattet om krav til bæredygtighedsrapportering - så bliver I det snart.

Du har måske hørt om Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der allerede nu omfatter mange danske virksomheder.

De nye CSRD-krav træder i kraft for følgende regnskabsår:

  • 1. januar 2024 for børsnoterede selskaber i regnskabsklasse D med over 500 medarbejdere.
  • 1. januar 2025 for både børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse 1. store C med over 250 medarbejdere.
  • 1. januar 2026 for små børsnoterede selskaber med færre end 250 medarbejdere.
  • 1. januar 2028 for virksomheder fra tredjelande med betydelige aktiviteter i EU.

Virksomheder med over 1.000 medarbejdere og en netto verdensomsætning på over 450 millioner EUR, der er baseret i EU, vil også være forpligtede til at overholde CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive).

Er man omfattet af CSRD er man påkrævet at indrapportere ikke-finansielle nøgletal i overensstemmelse med ESRS (European Sustainability Reporting Standard).

Udfordringer med at imødekomme nye krav

Dansk Erhvervs analyse Alle ombord 2023 viser, at 69% af de adspurgte danske virksomheder  oplever udfordringer i arbejdet med bæredygtighed. Det skyldes særligt begrænsede ressourcer, mangel på viden og adgang til de nødvendige data, som gør det både tidskrævende og kompliceret for virksomhederne at udarbejde præcise og brugbare rapporter.

”Mit indtryk er, at virksomhederne gerne vil være med og gerne vil se de nye ESG-regler som værdiskabende og en konkurrencefordel. Hvis det bliver for svært, risikerer vi, at virksomheder mister modet, og det bliver svært at understøtte den grønne omstilling.”

siger Ellen Marie Friis Johansen, CSR-chef i Dansk Erhverv.

Climaider er fremhævet af Dansk Erhverv som en af de førende løsninger til CO2-regnskab for SMV'er.

Andre standarder og rapporteringsrammer

Der kan være mange årsager til at lave et CO2-regnskab eller ESG-regnskab. Der er ligeledes mange forskellige standarder for indrapporteringen, som man kan vælge at læne sig op ad, og forskellige grunde til hvorfor man vælger at følge en given standard eller rapporteringsramme. Er man leverandør til en rapporteringspligtig virksomhed, kan de f.eks. kræve at man indrapporter miljødata gennem Global Reporting Initiative (GRI) eller Carbon Disclosure Project (CDP).

Der er som sagt en lang række af forskellige standarder, man kan følge. Hvilke man vælger at følge, er i høj grad en vurderingssag for den enkelte virksomhed. Hvis I har brug for hjælp til alt udvælge den rigtige tilgang til jeres CO2-regnskab er I velkommen til alt kontakte os.

Forbindelsen mellem CO2-regnskab og ESG

ESG (Environmental, Social, and Governance) er en betegnelse for de tre centrale faktorer, der anvendes til at måle og rapportere på en virksomheds bæredygtighed og samfundsmæssige påvirkning. Hvordan hører dette sammen med et CO2-regnskab?

Hvis du har lavet et CO2-regnskab, så har du i princippet gjort det meste af E’et klar i ESG. Du vil potentielt skulle opgøre dataen på en lidt anden måde, men som vi illustrerer nedenfor, så er E’et i ESG, en form for overordnet opsummering af dit CO2-regnskab.

Er det et krav at opgøre ESG-nøgletal?

Som nævnt tidligere, vil store virksomheder og børsnoterede selskaber blive underlagt lovgivningen Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der stiller krav til  bæredygtighedsrapportering. Det betyder, at store virksomhed skal indrapportere ESG-data. Som følge heraf, vil disse større virksomheder i stigende grad kræve ESG-data fra deres leverandører. Investorer og andre interessenter vil også benytte disse ESG-data til at evaluere virksomheders præstationer inden for bæredygtighed.

De nye lovkrav vil kun påvirke SMV’er, hvis selskabet er børsnoteret. Hvis du driver en SMV uden børsnotering, kan du stadig forvente henvendelser om bæredygtighed og konkrete ESG-nøgletal - især hvis du er involveret i led i værdikæden hos større virksomheder. Forretningskunder kan eksempelvis efterspørge data om dine produkters CO2-udledning eller etiske retningslinjer i produktionsprocessen.

Rapporteringstandard for ESG-nøgletal

Det er vigtigt for os at pointere, at der endnu ikke er nogen officiel standardisering for indberetning af ESG-nøgletal som SMV. Indtil, der er udgivet en officiel standard, går vores anbefaling på, at følge Klimakompassets ESG-nøgletal. Hvordan de specifikt benyttes kommer vi ind på senere i artiklen. Hvis man omfattes af CSRD skal man følge ESRS.

Det er endnu uklart, hvordan retningslinjerne kommer til at se ud for SMV’erne. Vi forventer at de fremtidige retningslinjer kommer til at læne sig mere op ad CSRD’s rapporteringsframework, ESRS. Indtil videre, er der kun udgivet et draft til dette rapporteringsframework for SMV’er, og det er derfor hverken endeligt eller tiltrådt pr. dags dato.

Læs mere om den frivillige rapporteringsstandard for SMV’er: Voluntary ESRS for non-listed small- and medium-sized enterprises.

BEMÆRK: Denne artikel er senest opdateret d. 22/5/2024. Derfor kan dele af artiklens indhold potentielt være forældet, når du læser dette. Vi bestræber os på at opdatere indholdet ift. relevant guidance og compliance, så snart det udgives.

Eksempel på opgørelse af Miljødata i ESG-rapporten

Herunder ser du et eksempel på hvordan miljødata fra en virksomheds CO2-regnskab kan indrapporteres i overensstemmelse med E’et i ESG.

Eksempel på et klimaregnskab opdelt i scope 1, 2 og 3

Herunder kan du prøve en demo af Climaiders software. I demoen kan du se hvordan et CO2-regnskab af scope 1, 2 og 3, ser ud.

Lyder det relevant for din virksomhed at komme i gang med et CO2-regnskab? I Climaider har vi mange års erfaring med CO2-beregning,- rapportering og reduktion. Du kan læse mere om hvordan vores software hjælper dig i mål med dit CO2-regnskab her.