ESG-rapportering: Alt du skal vide i 2023

Sander Palm

Videnskatalog

Indhold

I denne artikel vil vi udforske ESG, dets betydning og hvordan du foretager ESG-rapportering.

I en tid, hvor global opvarmning og miljømæssige udfordringer er centrale emner, har virksomheder og investorer en stadig større opmærksomhed på bæredygtighed. Et af de nøglebegreber, der ofte nævnes i denne sammenhæng, er ESG. Men hvad dækker dette akronym egentlig over, og hvorfor er det blevet så vigtigt? I denne artikel vil vi udforske ESG, dets betydning og hvordan det påvirker både virksomheder og samfundet som helhed.

Hvad er ESG?

ESG står for Environmental, Social og Governance. Disse tre faktorer udgør grundpillerne i vurderingen af en virksomheds bæredygtighed og ansvarlighed.

1. Environmental (Miljø): Dette område fokuserer på, hvordan en virksomhed håndterer og påvirker miljøet. Det inkluderer spørgsmål om klimaforandringer, energieffektivitet, forurening, ressourceforbrug og håndtering af affald. Virksomhedens indvirkning på naturen og planetens helbred er centrale elementer i den miljømæssige dimension af ESG.

2. Social (Sociale forhold): Den sociale faktor omfatter, hvordan en virksomhed håndterer forholdet til sine medarbejdere, kunder, leverandører og samfundet som helhed. Det inkluderer elementer som mangfoldighed og inklusion, arbejdsvilkår, menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed samt socialt ansvar.

3. Governance (Ledelsesmæssige forhold): Dette aspekt fokuserer på virksomhedens ledelsesstruktur, etik og integritet. Det inkluderer spørgsmål om selskabsledelse, gennemsigtighed, ansvarlighed og overholdelse af lovgivning og regler.

ESG og FN's Verdensmål

En afgørende kobling mellem ESG og bæredygtighed er FN's Verdensmål. Disse 17 mål er en universel opfordring til handling for at afhjælpe nogle af verdens mest presserende udfordringer, herunder klimaforandringer, ulighed, fattigdom og miljødegradation. Virksomheder, der integrerer ESG-principper i deres forretningsstrategi, bidrager til opfyldelsen af disse mål.

ESG og Klimaregnskab

En vigtig del af ESG er rapporteringen af virksomhedens påvirkning af miljøet og samfundet. Dette gøres gennem et klimaregnskab, der opsummerer og kvantificerer virksomhedens CO2-udledninger, vandforbrug, ressourceforbrug og andre miljømæssige påvirkninger. Klimaregnskabet giver interessenter mulighed for at vurdere virksomhedens præstationer og indvirkning på planeten.

Klimaregnskab for virksomheder

Betydningen af ESG for Virksomheder

Integreringen af ESG i en virksomheds strategi og drift har en række fordele. Først og fremmest kan det medvirke til at reducere risici. Virksomheder, der proaktivt adresserer miljømæssige og sociale spørgsmål, er bedre rustet til at håndtere fremtidige udfordringer, såsom ændringer i lovgivning og reguleringer. Derudover kan en stærk ESG-præstation tiltrække investorer og sikre finansiering til bæredygtige projekter.

Desuden kan fokus på ESG også være en kilde til innovation. Virksomheder, der søger at forbedre deres miljømæssige og sociale resultater, er ofte tvunget til at tænke nyt og udvikle innovative løsninger. Dette kan føre til produkt- og procesforbedringer, der ikke kun gavner virksomheden, men også samfundet som helhed.

Implementering af ESG i Virksomheder

For at ESG (Environmental, Social og Governance) principper skal have en meningsfuld indvirkning på en virksomheds bæredygtighed og ansvarlighed, er det afgørende at integrere dem dybt i virkskommhedens kultur og strategi. Denne implementeringsproces kan omfatte flere afgørende skridt:

1. Identifikation af Ansvarlige

Virksomheder bør udpege ansvarlige for ESG-initiativer. Disse personer eller teams vil have ansvaret for at koordinere og overvåge implementeringen af ESG-principper. Deres rolle vil være at sikre, at ESG målsætninger integreres i alle aspekter af virksomhedens drift.

2. Fastlæggelse af Målbare Mål

Det er vigtigt at definere konkrete og målbare mål inden for hvert ESG-område. Disse mål kan omfatte reduktion af CO2-udledninger, forbedring af medarbejderes trivsel og diversitet i arbejdsstyrken, eller etablering af robuste styringsstrukturer.

3. Implementering af ESG Politikker og Praksisser

Virksomheder skal formulere og implementere ESG-politikker, der fastlægger de specifikke retningslinjer og procedurer for at opfylde de fastsatte mål. Disse politikker kan omfatte alt fra retningslinjer for bæredygtig indkøb til procedurer for at fremme mangfoldighed og inklusion.

4. Integrering i Forretningsbeslutninger

ESG bør indarbejdes i alle aspekter af virksomhedens beslutningsproces. Dette kan inkludere vurdering af ESG-risici og muligheder i investeringsbeslutninger, produktudvikling og leverandørvurdering.

5. Uddannelse og Bevidsthed

For at sikre en vellykket implementering er det afgørende at uddanne og skabe bevidsthed blandt medarbejdere om betydningen af ESG og hvordan det integreres i deres daglige arbejde. Dette kan omfatte træningsprogrammer, workshops og informationskampagner.

Rapportering af ESG Nøgletal

Rapportering af ESG-nøgletal er afgørende for at demonstrere virksomhedens resultater og fremskridt inden for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige områder. Dette kan gøres gennem følgende trin:

1. Dataindsamling

Virksomheden skal indsamle relevante data for at kvantificere dens præstationer på ESG-området. Dette kan omfatte information om energiforbrug, affaldshåndtering, medarbejderengagement, mangfoldighed og inklusion og meget mere.

“Med Climaider kan du hente Environmental data automatisk gennem en integration med dit økonomisystem”

2. Standarder og Rapporteringsrammer

Der findes flere standarder og rammer for rapportering af ESG-nøgletal, herunder Carbon Disclosure Project (CDP), Global Reporting Initiative (GRI), Sustainability Accounting Standards Board (SASB) og Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD). Virksomheden bør vælge den relevante ramme, der passer bedst til dens forretningsmodel og sektor.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker hjælp til at udvælge den korrekte rapporteringsramme for din virksomhed.

3. Rapporteringsfrekvens

Virksomheden skal fastlægge, hvor ofte den vil rapportere sine ESG-resultater. Dette kan være årligt, kvartalsvist eller endda månedligt, afhængig af virksomhedens behov og interessenters forventninger.

4. Offentliggørelse

Rapporten med ESG-nøgletal skal være tilgængelig for både interne og eksterne interessenter. Dette kan ske gennem virksomhedens hjemmeside, årsrapporter eller dedikerede ESG-rapporter.

5. Kommunikation og Engagement

Virksomheden bør aktivt kommunikere sine ESG-resultater og fremskridt til interessenter. Dette kan omfatte investorer, medarbejdere, kunder og lokalsamfund. Det er også vigtigt at indarbejde feedback fra interessenterne og bruge den til at forbedre virksomhedens ESG-initiativer.

Ved at følge disse trin og prioritere ESG-principper kan virksomheder ikke kun forbedre deres bæredygtighed og ansvarlighed, men også skabe værdi for samfundet og miljøet som helhed. Implementeringen af ESG er en investering i en mere bæredygtig fremtid og en stærkere, mere levedygtig virksomhed.

Konklusion

ESG udgør en afgørende ramme for vurdering af en virksomheds bæredygtighed og ansvarlighed. Ved at fokusere på Environmental, Social og Governance faktorer, kan virksomheder bidrage til opfyldelsen af FN's Verdensmål og samtidig styrke deres egen konkurrenceevne og innovationskraft.

Gennem implementeringen af ESG-principper i virksomhedens kultur og strategi kan virksomheder sikre en positiv indvirkning på både samfundet og miljøet, samtidig med at de skaber langsigtet værdi for deres interessenter. ESG er ikke blot et begreb, men en afgørende vejledning mod en mere bæredygtig fremtid for alle.