Hvad er SBTI? (Science Based Targets Initiative)

Sander Palm

Videnskatalog

Indhold

I denne artikel beskriver vi SBTi, dets baggrund og formål, samt dets processer og metoder.

SBTi, forkortelse for Science Based Targets initiative, er en banebrydende alliance mellem CDP (tidligere kendt som Carbon Disclosure Project), UN Global Compact, World Resources Institute (WRI) og World Wide Fund for Nature (WWF). Dens formål er at støtte virksomheder i at fastsætte og opfylde videnskabeligt funderede klimamål for at bekæmpe klimaforandringer og reducere drivhusgasemissioner.

Baggrund og formål

SBTi blev etableret med det formål at skabe en standardiseret tilgang til at fastsætte mål for reduktion af drivhusgasemissioner. Ved at integrere videnskabelige metoder og data i processen for at fastsætte disse mål sikrer SBTi, at virksomheder handler i overensstemmelse med Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader Celsius sammenlignet med førindustrielle niveauer.

Processen bag SBTi

For at deltage i SBTi skal virksomheder gennemføre en nøje overvåget proces. Først og fremmest skal de fastsætte mål, der er i overensstemmelse med det videnskabelige samfunds anbefalinger. Dette indebærer en grundig vurdering af virksomhedens nuværende emissioner og en plan for, hvordan de kan reducere dem i fremtiden.

SBTi evaluerer og godkender derefter disse mål for at sikre, at de er tilstrækkelige til at bidrage til globale klimamål. Dette involverer ofte en kombination af reduktioner i direkte udledninger (Scope 1), indirekte udledninger fra indkøbt energi (Scope 2), og indirekte udledninger fra leverandørkæden og produkter (Scope 3).

Hvordan fungerer SBTi?

SBTi-guiden giver virksomheder en ramme til at fastsætte mål, der er i tråd med de seneste klimavidenskabelige fremskrivninger. Processen omfatter fire trin:

  1. Målsætningens omfang: Virksomheder definerer omfanget af deres mål, herunder direkte og indirekte emissioner fra deres drift, leverandører og kunder.
  2. Målfastsættelse: Baseline-data indsamles, og mål sættes baseret på forskellige scenarier og scopes for at reducere emissioner over en bestemt tidsramme.
  3. Godkendelse: Virksomhedens mål vurderes af SBTi-eksperter for at sikre overensstemmelse med kriterierne for videnskabelighed og ambition, inden de godkendes.
  4. Rapportering og opfølgning: Efter godkendelse rapporterer virksomheden regelmæssigt om deres fremskridt og implementerer strategier til at opfylde de fastsatte mål.

Klik her for at tilgå den komplette vejledning til SBTi.

Redegørelse af en virksomheds Scope 1, 2 og 3 emissioner er en essentiel del af SBTi. Hvis du har brug for hjælp til at opgøre din virksomheds CO2-udledninger gennem et CO2-regnskab, står vi klar til at hjælpe.

Kom i gang med dit CO2-regnskab.

Fordelene ved SBTi

  1. Klimaresponsibilitet: Ved at følge en videnskabeligt baseret tilgang til målfastsættelse tager virksomhederne et skridt mod at reducere deres miljøpåvirkning og minimere klimarisici.
  2. Investorinteresse: Investorer tiltrækkes af virksomheder, der forpligter sig til bæredygtighed og reducerer deres CO2-udledning, hvilket kan bidrage til at sikre investeringer og kapital.
  3. Forbrugertillid: Stadig flere forbrugere prioriterer virksomheder, der aktivt arbejder på at reducere deres miljømæssige fodaftryk, hvilket kan styrke brandloyalitet og omdømme.
  4. Regulatorisk overholdelse: Ved at forpligte sig til SBTi-mål forbereder virksomheder sig på sandsynlige fremtidige reguleringer og lovgivning vedrørende klima og bæredygtighed, herunder CSRD.

Danske virksomheders tilslutning af SBTi

Der har været en betydelig stigning i antallet af virksomheder tilsluttet SBTi i Danmark i de seneste år. Fra 7 virksomheder i 2019 og 17 i 2020 er antallet steget markant til 48 i 2021. Der har været en fortsat stigning, og pr. 8. august 2022 var 98 virksomheder tilsluttet SBTi ifølge en undersøgelse fra PwC.

En særlig bemærkelsesværdig udvikling i Danmark er den øgede deltagelse af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) inden for SBTi-initiativet. I 2021 udgjorde SMV'er kun 10 % af de tilsluttede virksomheder, men dette tal er steget markant til 30% i løbet af 2022. Til sammenligning udgør SMV'er kun henholdsvis 17% globalt og i Europa.

Kilde: SBTi – et større konkurrenceparameter for danske virksomheder, PwC, 2022

Kritik og udfordringer

Mens SBTi har vist sig at være en effektiv model for at fastsætte ambitiøse klimamål, står det stadig over for visse udfordringer. En af de største udfordringer er at sikre, at virksomheder ikke kun fastsætter ambitiøse mål, men også implementerer passende strategier for at opfylde disse mål.

Konklusion

SBTi spiller en central rolle i at skubbe virksomheder mod en mere bæredygtig fremtid ved at tilskynde til handlinger, der reducerer klimapåvirkningen. Gennem brugen af videnskabelige metoder og standarder skaber SBTi en ramme, der gør det muligt for virksomheder at tage målrettede skridt mod en lavemissionsøkonomi og spiller en nøglerolle i kampen mod klimaforandringer.