Hvad betyder CO2-neutral?

Hvad betyder CO2-neutral?

I sin mest enkle betydning, betyder CO2-neutralitet, at der er balance melllem CO2-udslippet og kulstofdrænet i atmosfæren. Når virksomheder kalder sig for CO2-neutrale, påstår de altså, at der er 100% balance mellem hvor meget CO2 de udleder og hvor meget CO2 de optager fra atmosfæren.

CO2-ækvivalenter

Når vi taler om CO2-udledning bruger vi ofte CO2 som et samlet udtryk for alle drivhusgasser, bedre kendt som CO2-ækvivalenter (CO2e).

CO2-ækvivalenter er en måleenhed, der bruges til at sammenligne den relative virkning af forskellige drivhusgasser på klimaet over en bestemt tidsperiode, typisk 100 år. Da forskellige drivhusgasser har forskellige evner til at absorbere og holde på varme i atmosfæren, er det nyttigt at kunne sammenligne deres virkning på en standardiseret måde.

CO2 (kuldioxid) er den mest kendte drivhusgas og er ofte brugt som referencepunkt. Andre drivhusgasser, som metan (CH4) og lattergas (N2O), har en meget stærkere drivhuseffekt per enhed end CO2, selvom de er i lavere koncentrationer i atmosfæren.

For at kunne sammenligne disse forskellige gasser bruger man CO2-ækvivalenter. Det betyder, at man omregner mængden af en anden drivhusgas til den mængde CO2, der ville have den samme klimapåvirkning over en bestemt tidsperiode.

For eksempel:

• 1 ton metan (CH4) kan have en klimapåvirkning, der svarer til omkring 25 ton CO2 over en 100-årig periode.
• 1 ton lattergas (N2O) kan have en klimapåvirkning, der svarer til omkring 298 ton CO2 over en 100-årig periode.

Ved at bruge CO2-ækvivalenter kan man således bedre vurdere og sammenligne den samlede påvirkning af forskellige drivhusgasser på klimaet.

Kulstofdræn

Kulstofdræn refererer til natur- eller menneskeskabte systemer, der opsamler og lagrer kulstof fra atmosfæren. Disse systemer bidrager til at reducere mængden af CO2 i atmosfæren ved at fange kulstof og forhindre, at det bliver frigivet til atmosfæren som drivhusgas.

Her er nogle eksempler på kulstofdræn:

1. Skove og træplantning: Skove fungerer som naturlige kulstofdræn ved at absorbere CO2 gennem fotosyntese og lagre kulstoffet i træ og jord. Træplantning og genopretning af skovområder kan derfor være effektive metoder til at fjerne CO2 fra atmosfæren.
2. Jordforbedring: Nogle landbrugspraksisser kan øge kulstoflagringen i jorden. For eksempel ved at anvende metoder som kompostering, agroforestry eller dyrkning af afgrøder med dybe rodnet, kan man øge mængden af kulstof i jorden.
3. Kulstoflagring i havene: Havene spiller også en rolle som kulstofdræn ved at absorbere og lagre CO2. Dybhavene kan lagre CO2 i længere perioder, hvilket hjælper med at reducere koncentrationen af CO2 i atmosfæren.
4. Teknologiske løsninger: Der forskes i teknologier, der kan fange CO2 direkte fra luften (Direct Air Capture) og lagre det under jorden eller bruge det til at producere andre materialer eller brændstoffer. Dette kan også betragtes som former for kulstofdræn, selvom de er mere menneskeskabte og teknologisk avancerede.

Kan en virksomhed være CO2-neutral?

Mange virksomheder har gennem de sidste par år reklameret med at være CO2-neutrale, men er det overhovedet muligt?

Hvad har virksomheder gjort hidtil for at kalde forretningen eller visse af dets produkter CO2-neutrale?

Den typiske proces der har været forbundet med virksomheders arbejde med at opnå CO2-neutralitet har ofte lignet noget a lá følgende:

1. CO2-regnskab: Virksomheden starter med at kortlægge dets CO2-udledning gennem et CO2-regnskab. Herefter påbegyndes reduktionstiltag baseret på indsigter fra regnskabet.
2. Energireduktion: Virksomheden kan reducere sit energiforbrug ved at investere i energieffektive teknologier, optimere driftsprocesser og forbedre bygningsisoleringen.
3. Vedvarende energi: Skifte til vedvarende energikilder som solenergi, vindenergi eller vandkraft kan hjælpe med at reducere virksomhedens afhængighed af fossile brændstoffer og dermed reducere CO2-udledningerne.
4. Energikilder og leverandører: Virksomheden kan også vælge leverandører og partnere, der har bæredygtige og mindre CO2-intensive driftsprocesser.
5. Kompensation: Selv efter at have reduceret så meget CO2 som muligt, vil virksomheden have nogle uundgåelige emissioner. Disse kan kompenseres ved at investere i projekter, der reducerer eller fjerner CO2 fra atmosfæren, som f.eks. skovrejsning, kulstoflagring i jorden eller teknologier til Direct Air Capture.
6. Certificering: Der findes forskellige certificeringsprogrammer, som virksomheder kan deltage i for at blive anerkendt som CO2-neutrale. Disse programmet kræver typisk, at virksomheden har reduceret sine emissioner så meget som muligt og kompenserer for resten gennem anerkendte klimaprojekter.

CO2-neutralitet er ikke en realistisk målsætning

Mens denne tilgang kan være en god retningslinje, så er det snart ikke længere muligt at bruge anprisninger som “CO2-neutral”, “CO2-positiv”, “klimaneutral” eller lignende anprisninger gennem denne tilgang. Og det med god grund. Mens klimakreditter kan være en fin tilføjelse til en virksomheds klimastrategi, så er det uundgåeligt, at virksomheden vil udlede CO2 gennem dets processer. Netop dette er også årsagen til, at et nyt EU direktiv, vil ulovliggøre brug af termer som CO2-neutral. Det er også set mange gange, at virksomheder ikke reducerer CO2-aftrykket fra deres egne processer, men blot køber upålidelige og ikke-verificerede klimakreditter og anpriser produktet som CO2-neutralt.

Forbrugerne er også i højere grad blevet bevidst om virksomhedernes brug af termet, og mange anser det for at være greenwashing. De sidste par år har budt på en række sager om greenwashing blandt danske virkomheder, heriblandt Danish Crown, Arla og Zalando.

Green Claims Directive ændrer reglerne

EUs Green Claims Directive ændrer reglerne for hvad man må sige som virksomhed. Fra 2026 er det slut med at kalde sin virksomheds produkter og tjenester for CO2-neutrale. Rigtig mange virksomheder har købt klimakreditter, og på den måde prøver de at markedsføre deres produkter som “CO2-neutrale”. Det kan være produkter og tjenester som mælk og flyture, virksomhederne vil gøre CO2-neutrale ved køb af klimakreditter.

Direktivet kræver at virksomhederne kan dokumentere at deres CO2-udslip har en direkte koalition med de klimaanprisninger, de foretager sig. Et flyselskab kan ikke markedsføre sig på, at en flyvetur bliver CO2-neutral, fordi de er med til at plante træer et sted i verden. Selvom køb af klimakreditter er smart, hvis det gøres korrekt, og kan være med til at gøre noget godt for mange lokalområder og økosystemer, så bliver det et fy-ord at markedsføre sig med i fremtiden.

Direktivet er sat i verden for at bekæmpe greenwashing. Du kan læse mere om greenwashing her.

‍