Barons: CO2-aftrykket fra Generation 4

Introduktion

For noget tid siden beregnede vi CO2-aftrykket fra Barons’ fire forskellige skjorter. En af de vigtigste take-aways fra analysen var, at bomulden stod for den klart største post i skjorternes CO2-aftryk. Da der bl.a. bruges langt færre kemikalier i økologisk bomuld, er CO2-aftrykket herfra væsentligt mindre end tilfældet er for konventionel bomuld. Derfor foreslog vi også Barons, at deres fokuspunkt for den næste generation af deres skjorter skulle være at omlægge produktionen fra deres nuværende PIMA-bomuld fra Californien til økologisk bomuld – hvilket de har gjort og rykket over til økologisk bomuld fra Egypten.

Udover skiftet til økologisk bomuld har Barons arbejdet intensivt med at gøre hele værdikæden 100% gennemsigtig, så de i langt højere grad kan styre alle processerne. Dette er er ekstremt vigtigt også i forbindelse med et CO2-aftryk – det betyder nemlig, at en del af den usikkerhed, der er forbundet med CO2-beregninger bliver elimeneret.

Slutteligt er plastikken i både knapper og forsendelsposer skiftet over til at være genbrugsplast fremfor ny plast, som tilfældet var før.

På baggrund af ovenstående ændringer genbesøgte vi sammen med Barons de gamle beregninger og rettede til, så det blev muligt for at følge ændringerne i CO2-aftrykket.

Grænser for beregningen & funktionel enhed

Vi følger samme metode som i de tidligere beregninger. Hvis I vil læse om det kan I følge linket her. Det vigtigste at have med er, at resultatet på beregningerne her er CO2-aftrykket relateret til materialer, produktionen og transport. 

Resultater

Nedenfor ses resultaterne af de ændringer, Barons har foretaget fra Generation 3 til 4. Specielt skiftet til økologisk bomuld har gjort en stor forskel på CO2-aftrykket.

‍

‍

I og med, at der er kommet større gennemsigtighed i værdi-kæden, er der i ovenstående ikke tillagt en usikkerhed i CO2-udledningen fra Generation 4. Usikkerheden kan dog være lige så present i emissionsfaktorerne og eventuelle “unknown unknowns”. Derfor er sammenligningen tallene imellem med samme usikkerhedsfaktor også relevant at kigge på:

‍

‍

Konkluderende kan det altså siges, at Barons med få, men vigtige initiativer er lykkedes med at reducere CO2-udledningen fra deres produkter med 28-44%.

Reduktionsforslag

Med skiftet i råvarer bliver det tydeligere, at forarbejdningen også har en stor rolle at spille i det samlede CO2-aftryk. Her er det specielt “spinning” og “finishing”, der er energikrævende. Det er ikke  processer man kan komme uden om, men man kan sørge for at CO2-intensiteten i den strøm, der bruges er så lav som muligt. Lige nu er processerne primært i lande med en høj CO2-intensitet i energinettet. En anbefaling til yderligere CO2-reduktioner er derfor enten at rykke produktionen til lande med meget vedvarende energi i elnettet (der dog ikke forlænger transporten markant) eller sørge for, at noget af energien er dækket af vedvarende energi: Det kunne eksempelvis være egene solceller, der dækker dele af forbruget.

Du kan læse yderligere om Barons bæredygtigheds tiltag her.

Antagelser

Da vi ikke har været i stand til at få førstehåndsdata fra alle dele i processen, har det været nødvendigt at lave noge antagelser. De vigtigste er her:

— At det antages, at der et tekstiltab på henholdsvis 13%, 3% og 10% ved “spinning”, “finishing” og “sewing”.
— At det antages, at “spinning” og “knitting” foregår samme sted.
— Da den primære CO2-udledning fra økologisk bomuld stammer fra den energi, der bruges ifm. at høste osv., afhænger udledningen meget af CO2-intensiteten i elnettet. Derfor er CO2-udledningen fra økologisk bomuld opskaleret med differencen mellem CO2-intensiteten i Californinen og Egypten.

Data

Emissionsfaktorer:
— Department for Environment, Food and Rural Affairs 2020
— California ISO
— OECOTEXTILES
— Moro, A., Lonza, L. Electricity carbon intensity in European Member States: Impacts on GHG emissions of electric vehicles

Proces

— Baydara, G., Cilizab, N. & Mammadovab, A. Cotton Ginners Handbook‍

— Mayfield W., Anthony, W.S. Life cycle assessment of cotton textile products in Turkey