Der kan være mange stærke fordele ved at inddrage dine medarbejdere mere i din bæredygtighedsindstats.
Tiderne skifter
Ved Folketingsvalget 2022 i Danmark var "Miljø og klimaindsats" det næstvigtigste emne for vælgerne. Det overgik altså emner som "Økonomi" og "Udenrigs- og forsvarspolitik" i en tid med voldsom inflation og krig i vores baghave.
Og det er ikke bare en enlig svale: I løbet af de seneste par år har vi været vidner til den såkaldte "Great Resignation". Corona nedlukningerne har givet folk mulighed for at stoppe op og overveje, hvorfor de arbejder, og hvad de ønsker at få ud af det. Det har betydet, at befolkningen – og især den yngre del - lang mere aktivt vælger deres kommende arbejdsplads på baggrund af ting som værdier, løn og klimaindsats.
I en tid med historisk lav arbejdsløshed, skal virksomheder derfor i langt højere grad end tidligere forsøge at imødekomme kravene fra medarbejderne for at tiltrække og fastholde de skarpeste talenter. En af måderne man kan det på er, at du som arbejdsgiver inddrager og involverer dem i jeres klima og bæredygtighedsstrategi. I sidste ende er det alligevel ofte dem, der skal implementere de forskellige tiltag.
Forbedr arbejdsglæden
Når dine medarbejdere er glade for at være på arbejde, så bliver de ikke blot længere hos jer, de får også en generelt bedre oplevelse på arbejdet. Og det er en vigtig pointe. Det viser sig nemlig, at når du involverer dine medarbejdere i din CSR-strategi, herunder klimastrategi, så øges arbejdsglæden blandt dine medarbejdere. Faktisk siger næsten 90%, at de er gladere for deres arbejde, hvis de er involveret i deres virksomheds bæredygtigheds-initiativer.
Når du engagerer dine medarbejdere i handlinger, der påvirker verden på en positiv måde, så fordrer du samtidig en kultur med formål, innovation og samarbejde. Dertil får du også glade og positive medarbejdere, der åbent taler stolt om jeres virksomhed og dens værdier.
Tiltræk talent
66% af jobsøgende fravælger virksomheder uden en stærk klimastrategi til fordel for virksomheder med mere ambitiøse klimamål. Det gælder især den yngre generation af talenter på arbejdsmarkedet. Dette skyldes selvfølgelig, at klimaforandringer er det absolut mest presserende problem i samfundet for de unge. Derfor ønsker de at være en del af løsningen, ikke problemet.
Derfor er det vigtigt, at din virksomheds klimaindsats er en tydelig del af værdierne, når du søger nye kandidater. Når du gør dette, får du også flere ansøgninger fra kandidater, der deler samme værdier.
Skab et fælles mål
Højt oppe på listen over medarbejderes bekymringer finder du klimaforandringer og intet tyder på, at det vil ændre sig lige foreløbig. Implementerer du stærke klimainitiativer på arbejdspladen, kan det give dine medarbejdere et fælles mål at samle sig om. Du kan gå forrest som en af de ledere, der lytter til dine medarbejderes bekymringer og skabe et rum, hvor I sammen kan skabe forandring.
Fælles klimamål på arbejdspladsen er en enestående mulighed for at opbygge et fællesskab med et fælles mål, der handler om noget større en blot salg og profit. Det er selvfølgelig det vigtigste for enhver forretning, men mange medarbejdere ønsker at tage del i et højere formål. Det er især vigtigt lige nu, hvor 60% af unge mennesker oplever klimaangst.
Når du tager klimahandling sammen med din arbejdsplads, går i fælles om at skabe en positiv forandring. Det er noget, der skaber medarbejderglæde!
Øg produktiviteten
Det er vigtigt at have engagerede ledere i din klimaindsats. Det er dog mindst lige så vigtigt at have engagerede medarbejdere! Forskning viser nemlig en positiv sammenhæng mellem CSR-initiativer og medarbejderinddragelse.
Samtidig viser det sig, at engagerede medarbejdere er langt mere effektive: Virksomheder med en højere grad af medarbejderengagement opnår nemlig “højere indtjening pr. aktie” ifølge et studie, der har undersøgt sammenhængen mellem de to ting på tværs af 49 virksomheder.
Boost impact
Når du stiller ressourcer til rådighed, og hjælper dine medarbejdere med at leve mere klimavenligt uden for arbejdet, viser du, at du ikke blot ser dem som medarbejdere, men også værdsætter dem, for hvem de er som mennesker.
Du viser samtidig, at du ikke kun tænker på klimahandling på arbejdspladsen, men også i hjemmet. På den måde kan du drive langt mere forandring, end du vil kunne udelukkende inde for virksomhedens rammer. Dine medarbejderes familier, venner og bekendte bliver potentielt også berørt af indsatsen, når det bliver taget med hjem – og på den måde har I en stor indirekte effekt på tværs af samfund og familier.
Resultatet af at engagere dine medarbejderne omkring effektiv klimahandling på arbejdet og forbinde dem med et fælles formål forbedrer deres trivsel og følelse af tilfredshed. Dette er i sig selv en sejr 💪
Kildeliste
NEEF