Den komplette guide til ESRS i 2024

Hvad er ESRS?

ESRS står for European Sustainability Reporting Standards og er et sæt af standarder udviklet af European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) på vegne af EU-Kommissionen. Disse standarder har til formål at harmonisere og forbedre kvaliteten af bæredygtighedsrapporteringen blandt virksomheder i Europa. ESRS er en del af den bredere Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som blev vedtaget af EU i 2021 og skal implementeres gradvist over de kommende år. Allerede fra regnskabsåret 2024 skal disse standarder for rapportering, implementeres i større virksomheder inden for EU.

Dobbelt væsentlighedsanalyse

En dobbelt væsentlighedsanalyse, også kaldet dobbelt væsentlighedsvurdering eller double materiality assessment på engelsk, danner grundlaget for jeres arbejde med bæredygtighed og indrapportering af ikke-finansielle nøgletal. Det er derfor et af de første skridt, I skal begynde på i arbejdet med ESG.

Det er vigtigt at pointere, at man som udgangspunkt ikke skal rapportere på alle kategorierne i ESRS. Virksomheden skal foretage en dobbelt væsentlighedsanalyse og derfra vurdere hvilke nøgletal, der er relevante at arbejde og rapportere på.

Analysen indebærer to dimensioner: finansiel væsentlighed, der vurderer hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens økonomiske præstation, og påvirkningsmæssig væsentlighed, som ser på virksomhedens påvirkning af miljø og samfund.

Følg disse trin når I laver jeres dobbelt væsentlighedsanalyse:

1. Identifikation af relevante emner: Først identificeres en bred vifte af potentielt væsentlige emner inden for miljø, sociale forhold og governance (ESG). Dette kan gøres ved at gennemgå eksisterende rapporter, branchebest practices, lovgivningsmæssige krav, og input fra interessenter.
2. Inddragelse af interessenter: Dernæst inddrages både interne og eksterne interessenter gennem interviews, spørgeskemaer og workshops for at få deres syn på, hvilke ESG-emner der er vigtigst. Interne interessenter kan inkludere ledelse og medarbejdere, mens eksterne interessenter kan omfatte kunder, leverandører, investorer, NGO'er og myndigheder.
3. Vurdering af finansiel væsentlighed: Emner vurderes ud fra deres potentielle finansielle indvirkning på virksomheden. Dette inkluderer analyse af risici og muligheder, som kan påvirke virksomhedens økonomiske resultater, såsom omdømmerisici, regulative ændringer, og markedsforhold.
4. Vurdering af påvirkningsmæssig væsentlighed: Emner vurderes også ud fra deres indvirkning på miljø og samfund. Her analyseres, hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker eksterne faktorer som klimaændringer, biodiversitet, menneskerettigheder og lokalsamfund.
5. Kombinering af resultater: Resultaterne fra både den finansielle og påvirkningsmæssige vurdering kombineres for at skabe et samlet billede af væsentligheden. Dette kan illustreres i en dobbelt væsentlighedsmatrix, hvor de mest væsentlige emner identificeres som dem, der har høj betydning i begge dimensioner.
6. Prioritering og beslutningstagning: På baggrund af analysen prioriteres de mest væsentlige emner, og beslutningstagning finder sted om hvilke ESRS-krav der skal arbejdes med og rapporteres om. Dette sikrer, at virksomhedens bæredygtighedsrapportering er fokuseret på de mest relevante og vigtige emner.

Denne strukturerede tilgang sikrer, at virksomhedens bæredygtighedsindsats og rapportering er velunderbygget og tilpasset både interne og eksterne forventninger og krav.

Gennemgang af ESRS

ESRS består af fire kategorier med dertilhørende underkategorier, som man skal redegøre for:

Specifikke nøgleoplysninger og krav for hver standard

• Politikker og strategier: Beskrivelse af relevante politikker og strategier for at håndtere identificerede risici og muligheder.
• Mål: Specifikke mål og præstationsindikatorer relateret til hver standard.
• Aktiviteter: Beskrivelse af aktiviteter og initiativer implementeret for at opnå målene.
• Ressourcer: Ressourcer afsat til at gennemføre politikker og nå mål.
• Risici og muligheder: Identifikation og vurdering af væsentlige risici og muligheder.
• Kvantitative og kvalitative data: Indsamling og præsentation af relevante data og målinger.
• Interessentengagement: Beskrivelse af engagement med relevante interessenter og deres input.

Tidslinjer og overgangsperioder

• Overgangsperioder: Implementering af kravene kan omfatte overgangsperioder, hvor visse oplysningskrav bliver gradvist indført.
• Opdateringer og revisioner: Reguleringen forventes at blive revideret og opdateret regelmæssigt for at tilpasse sig nye udviklinger og krav.

Indarbejdelse af ESRS i rapporteringen

For at sikre en klar og struktureret rapportering bør følgende tilgang følges:

1. Separat afsnit for generelle krav og generelle oplysninger:
   • Opret et særskilt afsnit i bæredygtighedsrapporten, der redegør for de generelle krav (ESRS 1) og generelle oplysninger (ESRS 2).
   • Dette afsnit skal give en overordnet kontekst og forståelse af virksomhedens tilgang til bæredygtighed og de grundlæggende principper og strukturer, der styrer rapporteringen.
2. Specifikke afsnit for hver kategori:
   • Opret separate afsnit for hver af de specifikke standarder (E1-5, S1-4, G1)
   • Disse afsnit skal indeholde detaljeret rapportering om de respektive miljømæssige, sociale og governance-emner.
3. Integreret rapportering:
   • Sørg for at de generelle krav og oplysninger (fra ESRS 1 og 2) er integreret på en måde, der understøtter og kontekstualiserer de specifikke rapporteringer under E, S, og G standarderne.
   • Brug henvisninger mellem de generelle og specifikke afsnit for at skabe en sammenhængende fortælling og lette læserens forståelse.

ESRS 1: Generelle krav

ESRS stiller strengere krav til bæredygtighedsrapportering og er en udvidelse af den traditionelle tilgang til ESG-rapportering. Kravene skal både indeholde en beskrivelse af værdikæden, og hvad virksomhedens egne aktiviteter dækker over. Der skal også være en dobbelt væsentlighedsanalyse, som dækker over den finansielle betydning for virksomheden, samt hvilken påvirkning virksomhedens aktiviteter har på miljø og mennesker. De generelle krav lyder således:

• Omfang: Dækker både virksomhedens egne aktiviteter og hele værdikæden.
• Dobbelt væsentlighed: Vurderer væsentligheden af både påvirkninger på miljø og mennesker (impact materiality) og finansiel betydning (financial materiality) ved at udarbejde en dobbelt væsentlighedsanalyse.
• Rapportindhold: Beskrivelse af ledelsesstruktur, strategi, forretningsmodel, politikker, mål, påvirkninger, risici, og muligheder (IRO - Impact, Risks, and Opportunities).
• Præsentation: Bæredygtighedsrapporten skal præsenteres i årsrapportens ledelsesberetning.

ESRS 2: Generelle oplysninger

I de generelle oplysninger skal I oplyse om virksomhedens arbejde med hele ESG-området, med blikket rettet særligt mod strategi og værdikæde, interessenter af betydning og ledelse af virksomheden:

• Strategi og værdikæde: Beskrivelse af virksomhedens største påvirkninger, muligheder, risici, forretningsmodel, og værdikæde.
• Interessenter: Identifikation af vigtige interessenter og deres synspunkter.
• Ledelse: Beskrivelse af bæredygtighedsledelse, ledelsens involvering i bæredygtighed, og eventuel aflønning baseret på bæredygtighedsmål.
• Oplysningskrav: Strategi, forretningsmodel, værdikæde, markedsposition, interessenter, due diligence (på sigt i overensstemmelse med CSDDD), risk management, og interne kontroller.

ESRS E1: Klimaforandringer

Når jeres virksomhed skal rapportere om klima, skal I blandt andet komme ind på, hvordan I forholder jeg aktivt til at opnå Paris-aftalens krav, om at holde den globale opvarmnings temperaturstigning på under 1,5 grader. I skal også rapportere i både scope 1, 2 og 3.

I E1 skal I redegøre for følgende:

• Udledninger: Rapportering af scope 1, 2, og 3 udledninger.
• Risici og muligheder: Beskrivelse af væsentlige risici og muligheder forbundet med klimaforandringer.
• Oplysningskrav: Planer om ændring af forretningsmodel eller mitigering af klimapåvirkninger, sammenhæng med strategi og forretningsmodel, påvirkninger, risici og muligheder, politikker, aktiviteter og ressourcer, udledninger og mål herfor, energi forbrug og mix, scope 1, 2 og 3 (brutto) og de samlede CO2-udledninger, opkøb af klimakreditter, intern prissætning på CO2 og mulige finansielle effekter.

ESRS E2: Forurening

Der er meget at huske på, når det kommer til forurening og rapportering om dette. I skal ifølge ESRS komme oplyse om de udledninger i laver både i luft, vand og på jorden. Oplysningerne skal være om aktuelle påvirkninger, og også  om hvordan i kan reducere dem. Både inden for egen virksomhed, og i jeres værdikæde. Derudover skal I oplyse om mikro-plastik som bliver genereret eller brugt i virksomheden.

I E2 skal I redegøre for følgende:

• Forureningskilder: Luft, vand, jord, og brug af kritiske stoffer.
• LEAP-model: Brug af modellen for at vurdere væsentlige forureningsområder.
• Nulforurening: Foranstaltninger for at forebygge og afbøde forurening.
• Oplysningskrav: Påvirkning, risici og muligheder, politikker, aktiviteter, ressourcer, forurening, kritiske stoffer, og finansielle effekter

ESRS E3: Vand- og havressourcer

En generel beskrivelse af jeres vandforbrug, udledninger, og generelt hvordan i forvalter jeres vandforbrug. I skal også redegøre for jeres eventuelle påvirkning på havmiljø og marine, enten i virksomheden eller i værdikæden, samt hvordan der arbejdes med at reducere disse påvirkninger. Hvis jeres virksomhed er indenfor fiskeri-branchen, så vær opmærksom på at der gælder særlige EU-direktiver på dette område.

I ESRS E3 skal I redegøre for følgende:

• Forvaltning: Forbrug af vand og marine ressourcer, beskyttelse af havmiljø.
• Recirkuleret og opbevaret vand: Oplysninger om vandrecirkulation og -opbevaring.
• LEAP-model: Anvendelse af modellen for vurdering af vandressourcer.
• Oplysningskrav: Politikker, aktiviteter, ressourcer, vandforbrug, mål, og finansielle effekter

ESRS E4: Biodiversitet

Rapporteringen i ESRS E4 skal omhandle hvordan jeres virksomhed påvirker biodiversiteten og de lokale økosystemer, samt hvordan I respekterer plante- og dyrelivet. Globalt set er dette område stadig under udvikling, og mangler derfor konkrete rappoteringstiltag for at kunne beregne effekter og påvirkninger af økosystemerne. Oplysninger I skal give, er derfor baseret på beskrivelser. I skal oplyse om hvilke tiltag I konkret tager, og hvordan I som virksomhed arbejder med det.

I E4 skal I redegøre for følgende:

• Beskyttelse og genopretning: Beskrivelse af virksomhedens arbejde med biodiversitet og økosystemer.
• Forretningsmodel: Forretningsmodellens afhængighed af biodiversitet.
• LEAP-model: Anvendelse af modellen for vurdering af biodiversitet.
• Oplysningskrav: Politikker, aktiviteter, ressourcer, påvirkning, og finansielle effekter

ESRS E5: Cirkulær økonomi

Under ESRS E5 skal i oplyse om hvordan jeres virksomhed forholder sig til cirkulære tiltag og økonomi. Særligt skal I have fokus på jeres ressourceforbrug, samt jeres affaldshåndtering. Oplysningerne skal omfatte hvordan I bidrager til cirkulær økonomi, gennem jeres værdikæde. I skal skelne mellem vedvarende, og ikke-vedvarende ressourcer.

I E5 skal I redegøre for følgende:

• Ressourceforbrug: Beskrivelse af brug af vedvarende og ikke-vedvarende ressourcer.
• Cirkularitet: Arbejde for øget cirkularitet i værdikæden.
• Affald: In- og outflow af ressourcer, herunder farligt affald.
• LEAP-model: Anvendelse af modellen for vurdering af ressourceanvendelse.
• Oplysningskrav: Politikker, aktiviteter, ressourcer, ressource inflow og outflow, affald, og mål.

ESRS S1: Egne medarbejdere

ERRS S1 dækker mange aspekter. Der er både de klassiske informationer, om antallet af medarbejdere, kønsfordeling, arbejdstider og ansættelsestype etc. Nye rapporteringskrav der er tilføjet, er at der skal rapporteres om forhold og rettigheder for disse medarbejdere også.

I skal også rapportere om ikke-ansatte medarbejdere, som går under jeres organisation. Dette kan f.eks. være konsulenter, som indgår i jeres arbejdsstyrke og ledelse. Dertil skal I oplyse om social sikring for medarbejderne. Herunder overenskomster, vilkår, og hvordan sundhed og sikkerhed bliver sikret på arbejdspladsen. I skal rapportere på lønforskellen mellem mænd og kvinder, samt lønforskellen på den højest indtjenende person og gennemsnitslønnen i virksomheden.

Der bliver sat krav til rapportering af diversitet, både med antal af ansatte med handicap, samt diversitet i ledelsen. Oplysningerne om diversitet, adskiller sig fra de danske lovkrav. I skal derfor rapportere inden for både dansk lovgivning og ESRS’ standarder.

Arbejdsmiljømæssigt, skal I oplyse om arbejdsskader- og ulykker, børne- og tvangsarbejde, samt hændelser der lægger op af chikane, diskrimination og menneskerettigheder.

I S1 skal I redegøre for følgende:

• Medarbejderdata: Antal ansatte fordelt på køn, ansættelsestype, og region.
• Social Sikring: Overenskomster, medarbejderinddragelse, og social sikring.
• Løn: Løngap mellem køn, forhold mellem højeste og gennemsnitlige løn, og tilstrækkelig løn.
• Diversitet: Antal medarbejdere med handicap og diversitet i ledelsen.
• Arbejdsmiljø: Arbejdsulykker, diskrimination, chikane, og menneskerettigheder.
• Oplysningskrav: Politikker, processer, samarbejde med medarbejdere, afbødning af negative påvirkninger, og mål.

ESRS S2: Ansatte i værdikæden

Oplysningskravene i ESRS S2, omhandler de medarbejdere der er i jeres værdikæde, og hvordan disse medarbejdere påvirker jeres strategi og forretningsmodel. Standarden fokuserer på hvordan I som virksomhed har en indflydelse på medarbejdernes forhold, gennem jeres samarbejdspartnere og hvordan det påvirker værdikæden. Politikkerne på området skal beskrives omfattende. Det skal kunne vurderes om FN’s retningslinjer om menneskerettigheder bliver overholdt. I skal også være særlige opmærksomme på lande og områder, hvor børnearbejde er hyppigt, og om disse indgår i jeres værdikæder. Endeligt skal I beskrive de aktiviteter og mål I har sat jer, for at fremskynde positiv udvikling og reducere negative påvirkninger for medarbejdere i værdikæden.

I S2 skal I redegøre for følgende:

• Arbejdsvilkår: Forhold i værdikæden, herunder rettigheder, arbejdsforhold, og fair løn.
• Risici: Væsentlige risici og muligheder i forbindelse med arbejdsvilkår i værdikæden.
• Forpligtelser: Virksomhedens politikker og due diligence for at sikre gode arbejdsvilkår.
• Oplysningskrav: Politikker, risikovurdering, engagement, samarbejde med leverandører, afbødningsforanstaltninger, og mål.

ESRS S3: Omgivne samfund

Beskrivelsen af det omkringliggende samfund skal give indsigt i de væsentlige påvirkninger på økonomiske, sociale og kulturelle forhold, som stammer fra jeres aktiviteter og værdikæde. Dette inkluderer også den indflydelse, der opstår gennem forretningssamarbejder og anvendelsen af jeres produkter og services.

Standarden fokuserer bl.a. på adgang til rent drikkevand og sanitære forhold, ordentlige boligforhold, borgernes rettigheder til at samles og ytringsfrihed, samt rettigheder for oprindelige folk. I skal være meget opmærksomme på det oprindelige folk, i det omgivne samfund. Af beskrivelsen skal det fremgå, hvordan det oprindelige folk er påvirket. I skal også skrive hvordan det oprindelige folk er påvirket, om noget vand er blevet forurenet, eller om opsætningen af en solcellepark har konsekvenser for det omgivne samfund osv.

I S3 skal I redegøre for følgende:

• Indflydelse: Påvirkning på lokalsamfund, herunder økonomisk, social og miljømæssig.
• Interessenter: Engagement med lokalsamfund og identifikation af væsentlige interesser.
• Risici: Beskrivelse af væsentlige risici for lokalsamfundene og afbødningsforanstaltninger.
• Oplysningskrav: Politikker, risikovurdering, engagement, sociale investeringer, og mål.

ESRS S4: Forbrugere og slutbrugere

I S4 er der fokus på forbrugeren og slutbrugeren. Her skal der oplyses om hvordan væsentlige påvirkninger på forbrugere og slutbrugere. Det kan f.eks. være deres helbred, sikkerhed, privatliv, beskyttelse af børn og mod diskrimination. Denne påvirkning kan både komme af jeres egne produkter og services og gennem forretningssamarbejder.

I S4 skal I redegøre for følgende:

• Forbrugersikkerhed: Produktsikkerhed, kvalitet og kundetilfredshed.
• Data: Beskyttelse af personlige data og privatliv.
• Adgang: Forbedret adgang til produkter og tjenester, især for udsatte grupper.
• Oplysningskrav: Politikker, risikovurdering, engagement, produktansvar, data- og privatlivsbeskyttelse, og mål.

ESRS G1: Virksomhedens ledelse

ESRS G1 handler bl.a. om god forretningsskik. Her forventes det at oplysningerne omhandler hvordan I aktivt vil bekæmpe korruption, hvordan jeres virksomhedskultur er sat sammen og de etiske retningslinjer. Oplysningerne skal både omfatte bestyrelsen og direktionen.

Den generelle beskrivelse skal indeholde en whistleblower-ordning, hvordan I arbejder med interessenter, hvordan I arbejder med at fremme jeres virksomhedskultur, etik, og hvordan jeres “code-of-conduct” stemmer overens med jeres politikker.

Standarden stiller kun krav til detaljerede oplysninger om fx. korruption, hvis disse oplysninger i forvejen er offentligt kendte. Dette kunne f.eks. være på grund af en sag i retten. Der bliver ligeledes stillet krav til oplysninger om lobby-aktiviteter og hvordan disse aktiviteter spiller sammen med jeres væsentligste påvirkninger, risici og muligheder. Endeligt skal I også oplyse om jeres politiske indflydelse og politiske bidrag.

Slutteligt skal I oplyse om samarbejdet mellem jeres leverandører, som er SMV’er, og hvilke betalingsbetingelser I giver disse leverandører.

I G1 skal I redegøre for følgende:

• Ledelsesstruktur: Bestyrelsens sammensætning, kompetencer, og udvalg.
• Forretningsetik: Politikker for etik, antikorruption, og compliance.
• Risiko og intern kontrol: Systemer for risikostyring og intern kontrol.
• Interessenter: Engagement med og rapportering til interessenter.
• Oplysningskrav: Politikker, risikovurdering, governance-struktur, engagement, etiske retningslinjer, og mål.

Denne opsummering dækker de centrale punkter i ESRS-standarderne og giver en oversigt over de krav og forventninger, som virksomheder skal opfylde i deres bæredygtighedsrapportering. Hvis der er behov for yderligere detaljer eller specifikke informationer om enkelte krav, er det en god ide at konsultere de fulde tekster i ESRS-dokumenterne. På siden finder du også forklarende videoer om de forskellige kategorier og standarder.

ESRS for SMV’er

Vær opmærksom på, at CSRD og dertilhørende standard ESRS kun er gældende for store virksomheder. Hvis du har under 250 medarbejdere, er rapporteringskravene mere lempelige.

Vi ser en generel tendens til, at kravene stilles til mindre og mindre virksomheder, og hvis du vil være på forkant med kommende regulativer, så kan det være en god idé at holde sig opdateret på rapporteringskravene for de store virksomheder.

Hvert år indføres der flere regulativer på EU-niveau, der stiller krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Vi ser en generel tendens til, at kravene stilles til mindre og mindre virksomheder, og hvis du vil være på forkant med kommende regulativer, så kan det være en god idé at holde sig opdateret på rapporteringskravene for de store virksomheder.

EU er allerede godt i gang med at udarbejde standardisering for bæredygtighedsrapportering for SMV’er. Det hedder VSME, og det minder meget om ESRS, som vi har gennemgået her, men der er færre specifikke standarder, man skal redegøre for. Du kan tilgå det seneste VSME draft her.

‍