Hvad er Planet Pension?

Oskar Dahl Hansen

Videnskatalog

Indhold

Hvad er Planet Pension og hvordan du kan integrere ægte klimahandling i din virksomheds-DNA.

Medarbejder-involvering er vigtigere end nogensinde før

Vi tror på, at det er alfa og omega at inddrage medarbejderne i bæredygtighedsindsatsen – og det gælder uanset om I er 5 eller 5000 ansatte. Udover, at det ofte er medarbejderne, der i sidste ende skal implementere tiltagene, så er det for rigtigt mange virksomheder faktisk via medarbejderne, det største reduktionspotentiale er.

Det afgørende er, at man ved at inddrage sine medarbejdere i klimastrategien ikke kun når sine klimamål hurtigere. Det øger også medarbejdertilfredsheden: 9/10 er gladere for deres arbejde, hvis de er involveret i deres virksomheds bæredygtighedsinitiativer. Det tiltrækker de bedste talenter: 7/10 af jobsøgende fravælger virksomheder med en svag klimastrategi. Og så kan det endda ses på indtjeningen: Jo mere medarbejderne er inddraget i klimaarbejdet, jo mere omsætning skaber de.

"9/10 medarbejdere er gladere for deres arbejde, hvis de er involveret i deres virksomheds bæredygtighedsinitiativer."

- HP Workforce Sustainability Survey 2019

Spørgsmålet er i virkeligheden, hvordan man så rent faktisk inddrager dem? Det mener vi faktisk, at vi har en god løsning på. Vi har nemlig en app, hvorigennem man som privatperson (og altså medarbejder) kan beregne sit CO2-aftryk ved at svare på en række forskellige spørgsmål. Det minder meget om det, man skal svare på som virksomhed: Hvordan ens kostvaner er, hvordan bor man, hvor meget man flyver osv.

Når dine medarbejdere har gjort det, har du altså et overblik over CO2-aftrykket af din medarbejderstab. Du kan selvfølgelig ikke gå ind og se detaljer om hver enkelt, men på et gennemsnitsligt niveau kan du se, hvor det ser godt ud og, hvor det ser mindre godt ud.

CO2-neutral medarbejderstab

Når det er gjort, kan du gøre to ting. Dér hvor du kan have den allerstørste impact er med det, vi kalder “Planet Pension”: Skab en 100% CO2-neutral medarbejderstab ved at investere i CO2-kompensation for dine ansatte som et gode. Som virksomhed sørger I altså for, at medarbejderne får dækket deres CO2-udledninger, når de er ansat hos jer. Det er altså et gode, der både er godt for virksomheden, for medarbejderne og for planeten.

Disse problemer løser Planet Pension for din virksomhed

Men Planet Pension behøver ikke stå alene. Fokus bør også være på initiativer i selve driften. Vi ved nemlig, at mere end 8/10 ikke synes, deres arbejdsplads gør nok for klimaet, hvilket oftere og oftere leder til, at folk skifter arbejdsplads. Faktisk peger forskning på, at virksomheder, der ikke tager aktiv og transparent klimahandling kan miste op mod 25% af deres omsætning grundet utilfredshed, mindre effektivitet og medarbejderudskiftning! Det gælder altså om at få skabt en stærk relation mellem virksomheden og de ansatte – bl.a. ved at inddrage dem i bæredygtighedsrejsen.

Derfor er det vigtigt, at der virksomhed og medarbejdere imellem er klarhed omkring initiativer og ønsker. På platformen kan du derfor få overblik over, hvilke udfordringer, vaneændringer og læringer dine medarbejdere gennemfører i app’en. Du kan skabe fokus på udvalgte udfordringer, og så kan du få indsigt i medarbejdernes holdning til specifikke ting. Derudover kan I også skabe gennemsigtighed omkring hvilke initiativer, der er i støbeskeen, hvilke der er i gang, og hvilke der er afsluttet samtidig med, at medarbejderne kan give bidrage med de handlinger, de ønsker implementeret.

Har I fået lavet et CO2-regnskab for virksomheden – enten hos os eller et andet sted – har I også mulighed for, at medarbejderne kan se regnskabet i app’en. I får altså muligheden for at engagere medarbejderne lige så aktivt som I har lyst til. Alt dette imens, I skaber ægte og effektiv klimahandling med Planet Pension 🌎

Læs mere om Planet Pension her

Lyder det som noget for dig?

Hvis du synes det her lyder spændende, så sig til! Jeg vil meget gerne vise produktet frem og fortælle om, hvordan I kan komme nemt i gang.

Du kan enten skrive en mail til mig på på oskar@climaider.com eller booke et møde med mig her.